Hvad er Dermoid Sinus?
Kilde: "Dermoid Sinus" af Diane Jacobsen, Rhodesian Ridgeback Club of the United States

Link til fotodokumentation af Dermoid Sinus operation - ikke for sarte sjæle (linket er fundet på hjemmesiden for Rhodesian Ridgeback Club of the United States)


Dermoid Sinus (DS) er kendt under mange navne, bl.a. dermoid cyste, hårcyste og afrikansk cyste. Det hedder sinus (= fold, hulrum; vene), fordi den er rørformet, og dermoid (= hudagtig), fordi den ligner hud. I nogle tilfælde kan DS bestå af hårkapsler, eller være hårbeklædt. Håret indeni kanalen fældes på samme måde som hvalpens pels. Kroppens naturlige reaktion på dødt væv er at skylle det væk, og derfor opbygges væske, som fjerner affaldsstofferne. Det er ikke alle tilfælde af DS der viser sig som rørformet. Nogle er ikke hule, og væske og affaldsstoffer kan derfor ikke udtørre. I sådanne tilfælde dannes en byld, som resulterer i en hævelse, der kan give hudsprængning. Der opstår en meget smertefuld tilstand for hvalpen, og i værste fald er situationen livstruende.

DS viser sig normalt midt på nakken, ryggen og halen langs rygsøjlen. Selvom den sjældent dukker op i selve ridgen, er der noteret en del tilfælde. DS er også konstateret på hvalpe uden ridge.

DS er en medfødt lidelse. Den kan palperes (føles) på nyfødte hvalpe, og på den måde identificeres. Angrebne hvalpe bør aflives eller gennemgå en operation, som fjerner DS, før de placeres i deres nye hjem. De angrebne hvalpe kan kun anvendes som kæledyr og bør ikke betragtes som avlsmateriale.

For at konstatere DS skal man palpere langs midterlinien af rygsøjlen. Man starter på toppen af hovedet tæt på nakkebenet. Det gøres ved at tage hvalpen op og bære den i den hule hånd eller ved at undersøge hvalpen, mens den sover. Brug den anden hånd og forestil dig, at du tager en killing op i nakkeskindet med tommel- og pegefinger. Klem med disse to fingre, men kun så meget, at du kan føle - ikke så meget, at du risikerer at gøre skade. Brug hele hånden og træk først op mod næsen og derefter ned mod halen. Huden kan strækkes betydeligt i begge retninger. Rul ikke huden mellem fingrene. Fingrene skal blive nøjagtigt, hvor du placerede dem i starten. DS’en, hvis ene ende er fastgjort øverst på huden og den anden ved basis af rygradens brusk, vil glide gennem dine fingre. En stor DS vil føles som en våd nudel, og en finere DS vil føles som en lille streng. Gentag processen med fingrene placeret lige under startpunktet fra før. Fortsæt undersøgelsen hele vejen langs nakken og ryggen til halen.

Ved halen er det meget vanskeligt at få tilstrækkeligt skind til en effektiv undersøgelse. Det er bedst at bruge tommelfingeren i dette areal. Understøt hvalpen med fingrene og placér tommelfingeren fladt over rygsøjlen i bækkenarealet. Pres huden først til den ene side og derefter tilbage til den anden side. Husk at DS sidder fast og vil glide under tommelfingeren. Ved en stor, lang DS vil den føles som en "pastaskrue". Hvis DS'en er kort vil den føles som et areal, der simpelthen ikke vil bevæge sig. Føler du ikke noget som helst, når huden skubbes fra side til side, så prøv at skubbe huden op mod snuden og derefter ned til halen. Vær opmærksom på, at det er huden og ikke din tommelfinger, der skal skubbes.

Når du undersøger arealet over skuldrene, kan du måske føle bindevæv, som fastholder huden til skulderarealet. Vævet er kraftigere i dette areal end de andre steder på rygsøjlen. Det vil føles fladt, og du vil ikke kunne mærke DS i arealet tæt på musklen. Derimod kan DS let mærkes i arealet fra musklen til toppen af huden.

DS kan konstateres visuelt, idet man skal kigge efter en gruppe af hår, som stikker direkte ud af hvalpens pels. Hvis du konstaterer dette, skal hvalpen undersøges for DS. Pelsen kan også barberes på stedet, og en undersøgelse vil afsløre en lille fordybning. Ved at trække huden frem og tilbage, vil fordybningen blive tydeligere, idet DS-rørets nederste forankring vil trække huden længere ned.

DS kan fjernes operativt. Det anbefales at kontakte en dyrlæge, som kender denne sygdom, og som har udført operationer før. DS'er er forskellige, og det er umuligt at afgøre, hvilke der let kan fjernes, og hvilke der går ind til rygsøjlen. De kan sno sig eller gå ind i rygmarven, hvilket gør dem næsten - hvis ikke helt - umulige at fjerne. I sådanne tilfælde kan man folde DS’en rundt og ombinde den, nogle går dog i vækst igen. Der findes ikke metoder til at afsløre, hvilken type DS hvalpen lider af, og man bør på forhånd give dyrlægen besked om at aflive hvalpen, hvis DS’en ikke kan fjernes fuldstændigt. DS-hvalpe bør aldrig sælges, før de har gennemgået en operation.

Helingsprocessen kan være lige så traumatisk, som selve operationen. I de simple tilfælde, som fjernes let, vil der forekomme lidt eller slet ingen væskedannelse i operationsområdet. I de mere komplicerede tilfælde af operationer, hvor vævet i større udstrækning er blevet beskadiget, vil væskedannelse påbegynde så snart operationsområdet heler på hudens overflade. Sædvanligvis vil dette ske på 4. eller 5. dagen. Denne væske skal suges op med en sprøjte, undertiden 3 eller 4 gange dagligt. Dette kan stå på fra 3 til 10 dage efter operationen.

Hvalpe, som har gennemgået en DS operation, må fjernes fra kuldet for at forhindre beskadigelse af det opererede område. Når hvalpe leger, tager de fat i skindet og ryster hinanden. Tager de imidlertid fat i en nyopereret hvalp, ville der ske skade, og væskeophobningen ville blive et større problem.

DS'er er konstateret på andre dele af kroppen, men de forekommer oftest langs rygsøjlens midterlinie. Enkelte er konstateret på hovedet og har været fastgjort til kraniet eller ørets basis. Andre er konstateret på nakken under øret eller foran på halsen. Disse kan enten være DS’er eller også hudlapper.

Man ved ikke nøjagtigt, hvordan DS nedarves. Lidelsen menes at være polygenetisk (fler-genet) frem for at blive videreført af et enkelt gen eller være recessiv. Det er konstateret, at der er smittebærere, eller individer som producerer mere DS end andre i kuldet. Nogle linier er relativt DS-fri. Hunde, som er genstand for DS, bør ikke anvendes til avl. Operationen fjerner de synlige symptomer, ikke de arvelige egenskaber. Hvalpe, som har gennemgået en DS-operation, kan ifølge AKC’s regler (American Kennel Club) ikke deltage i konkurrencer.

Avlsetik kræver, at kun de bedste repræsentanter for racen anvendes til avl. Avlsdyrene skal ikke kun ligne en Rhodesian Ridgeback, de skal også være så sunde og raske som muligt. Da DS er en meget alvorlig lidelse, bør man tænke sig meget om, før man beslutter sig for, hvad der skal ske med en DS-hvalp. Hvis man beslutter sig for at beholde den og operere, må man sikre sig, at hvalpen kommer til et hjem, der vil sterilisere eller kastrere. Eutanasi (dødshjælp) er en permanent løsning.

NB: På grund af DS, anbefales det at undgå vaccinationer i området øverst på nakke og skuldre. Undertiden kan reaktioner på vaccine producere en betændelsestilstand, som kan ligne en DS.