Mest for børn:
Ridgebacken Zuri



Copyright © 2011 Hazinas - 1.udgave
Indholdet må ikke gengives uden Hazinas skriftlige tilladelse.


Tilbage


Kapitel 2

Julen nærmer sig

Zuri havde set sin første sne - det var vådt og væmmeligt først. Men da mor kastede den første snebold, så glemte Zuri snart alt om det våde. "YESSSS" - det var bare så skægt med de der hvide bolde. Senere havde far kastet dem op i luften, og så gjaldt det om at gribe dem med munden - forsigtigt, for ellers eksploderede de, og så blev man våd i hele hovedet. Far byggede en snemand i haven. Det allerbedste ved snemanden var dens næse - en stor lang gulerod!

Mor var begyndt at tilbringe meget tid i køkkenet. Hun bagte julekager, og Zuri kunne godt li' at holde mor med selskab. Hun lå på kludetæppet bag ved mor og hyggede sig. Mor var lige ved at snuble over Zuri flere gange, når hun lige skulle træde et skridt tilbage, for at beundre sit bagværk. "Ihh altså, du er da også over det hele" sagde mor. Men Zuri vidste godt, at mor syntes det var rigtig dejligt med selskab i køkkenet. Ind imellem delte de en småkage, og det var ENORMT hyggeligt.

På skovtur

En dag tog de alle 4 af sted i bilen og kørte ud til en skov. Far fik en sav af en flink mand, som havde hundekiks i lommen, og så gik de langt ud i en juletræsskov og udvalgte sig et flot træ. Det vil sige de andre udvalgte, for Zuri vidste ikke rigtig hvad det hele gik ud på i starten. Men da far havde savet træet over, vidste Zuri, at det skulle med hjem. Men at det skulle ind og stå i stuen, det kom som en stor overraskelse. Zuri syntes, at det var ret mærkeligt, men det var også spændende, for træet lugtede af kanin, fasan og råbuk.

Om aftenen, da Pelle var blevet lagt i seng, gik far op på loftet og kom ned igen med en stor papkasse der lugtede af mug. "Så, nu skal vi julehygge", sagde han. Og så satte mor julemusik på og de begyndte at pynte juletræet med sjove ting. Zuri fik et stort bideben og lagde sig på sin elskede sækkeseng og gumlede løs, mens mor og far pyntede juletræet og sang med på nogle af julesangene. Og så faldt Zuri i søvn. Hun drømte, at hun løb rundt i skoven med en stor, rød nissehue på og efter hende kom et stort juletræ, som bjæffede vredt og prøvede at fange hende.

Da hun vågnede var hun helt tummelumsk og blev ret forskrækket over at se, at mor og far havde taget nissehuer på. Hun skyndte sig at kikke over på træet, men det stod heldigvis helt stille - det bjæffede ikke spor. "Pyha! Det var da en dum drøm", tænkte Zuri.

Dumme juletræ

Næste dag, den 24, tog mor, far og Pelle af sted for at besøge faster Inga. Zuri måtte ikke komme med, for der hvor faster Inga boede, måtte man ikke have husdyr. Så hun måtte pænt blive hjemme alene. Hun gik ind til juletræet efter de var kørt, og kikkede op på det. Pludselig var der en julekugle der drejede sig meget, meget, meget lidt, men nok til at Zuri's skarpe øje opdagede det. "Sådan en fræk julekugle", tænkte hun og langede ud efter den med sin ene pote. Den svingede rundt og rundt og ramte en strånisse, der hang ved siden af. Strånissen fik også én på bærret, og inden Zuri vidste af det - ja så var juletræet altså væltet og Zuri lå bag ved sofaen og kikkede forskrækket ud. "Neeeeeejjjj hvor ærgerligt", tænkte Zuri. "Det var jo slet ikke meningen det skulle blive så vildt."

Da mor, far og Pelle kom hjem, fik hun skæld ud. Men pludselig råbte far: "Nej hør nu her. Man må jo ikke skælde en hund ud for noget den har gjort tidligere - kun når man griber den på fersk gerning. Den kan jo ikke huske hvad den har gjort." Ha! Han skulle bare vide. Zuri kunne sagtens huske hvad der var sket. Men hun slap heldigvis for videre tiltale. Mor og far løftede træet op på plads igen, og hang det pynt tilbage som var faldet af. Man kunne til sidst slet ikke se, at der var sket noget.

Pyha. Det var en værre omgang. Zuri sov flere timer efter, af al den anstrengelse. Da hun vågnede var far og mor ved at lægge gaver under juletræet, mens Pelle han sov til middag.

Om aftenen var der rigtig hyggeligt i deres lille hjem. Der duftede af and og rødkål. Far og Zuri havde været ude og gå en rigtig lang tur. Og Zuri havde leget med nogle hunde i hundeskoven. Så hun var rigtig godt udkørt, da de kom hjem igen. Pelle sad og agede hende foran pejsen og de kikkede begge to hele tiden på træet - dvs. indtil Disney's jul startede i fjernsynet. Så var det kun Zuri der kikkede på juletræet.

Leverpostej under juletræet

Senere på aftenen, mens mor, far og Pelle spiste julemiddag, undersøgte Zuri gaverne, der lå under træet. Jubiii - én af dem lugtede af leverpostej. De andre sad og spiste inde i spisestuen, så Zuri tænkte, mon ikke jeg kan tillade mig at undersøge denne hersens leverpostejslugtende julegavepakke. Zuri fik gnasket hul i papiret og der lå en kæmpestor hjemmelavet julepaté, som var fra faster Inga. Men det vidste Zuri ikke - hun vidste bare at det lugtede som leverpostej og skulle spises. Og det gjorde hun så, - bag ved sofaen.

Hun blev så træt af al den leverpostej, at hun ikke orkede at gå med rundt om juletræet, selv om det var hendes første jul. Hun plejer altid at være med, når de laver sjove ting derhjemme. Men altså ikke denne gang. Mor og far syntes det var lidt underligt. Det er nok den dejlige lange gåtur, sagde far.

Da hendes familie sad og pakkede julegaver ud, faldt hun i en dyb søvn. Men hun vågnede brat, da mor råbte. Hvad er det for noget, der ligger her bag sofaen. Og så opdagede mor og far, at Zuri havde åbnet gaven fra faster Inga, og spist hele indholdet.

"Tja - selv om der ikke er noget tilbage, så ved vi jo godt at det var faster Ingas ækle julepaté. Den som hun sender os hvert år", sagde mor til far. Ja, svarede far. Så slap vi da heldigvis for at spise den i år. Tænk en gang, Zuri fik slet ikke skæld ud. Mor og far stod bare og kikkede på hende og grinte. Det forstod Zuri slet, slet ikke.

Zuri's julegaver

Zuri fik også julegaver. Et dejligt stort bideben af mor, som hun besluttede sig for at gemme til næste dag, for leverpostejen fyldte stadig i maven. Og et nyt halsbånd af far - en der var lidt større end hendes første. Og af Pelle fik hun et pivedyr. Det var en orange Pluto-hund der sagde PIV-IV PIV-IV, når Zuri bed i den. Det var nogle rigtig gode gaver, syntes Zuri.

Men det bedste var, at Zuri vidste mor og far skulle have en ny lille baby, en pige. Pelle ville blive storebror. Der var ingen der havde fortalt hende det, hun vidste det bare. "Hvor er jeg altså en klog, lille hund", tænkte Zuri, og slikkede sine forpoter inden hun faldt i søvn. Den nat sov hun godt og drømte kun gode drømme.

Næste morgen faldt der ny sne. Der var hvidt over det hele. Familien tog varmt tøj på og så gik de alle 4 en rigtig dejlig lang tur i skoven. Pelle gik noget af turen og blev kørt i klapvogn resten, for han var jo kun 3½ år gammel.

Se - det var Zuri's første jul. Den var rigtig, rigtig god. Tror du også, at du får en god jul i år? Det tror jeg du gør. Og Zuri sender sine varmeste julehilsener til dig og din familie: "Glædelig jul alle sammen!"