Ridgebacken Zuri
Copyright © 2011 Hazinas - 1.udgave
Indholdet må ikke gengives uden Hazinas skriftlige tilladelse.
Tilbage
Kapitel 4
Zuri flytter på landet
Kan du huske hvad Zuri's bedste legekammerat hed? Ja, det er rigtigt ... Zelma! Zuri og Zelma var så glade for hinanden. Men der skete noget som gjorde, at de ikke kunne lege sammen mere.
Far og Mor havde nemlig fundet et lille landsted laaaaaaangt væk fra byen hvor de boede. En dag kom en stor flyttebil og så blev alt pakket ned og båret op i flyttebilen. Og så kørte far, mor, Pelle, Lise og Zuri i deres lille bil ud til landstedet. Zuri havde sagt farvel til Zelma med tårer i øjnene. "Det kan være vi ses igen," havde Zelma sagt.
Det nye sted havde en dejlige stor have med marker rundt omkring. Næste dag begyndte far at sætte et hegn op rundt om huset og haven. Der var MASSER af plads til at tumle rundt på og gå på opdagelse i, så det gjorde ikke spor.
Men inden hegnet var sat op hele vejen rundt, så kunne man jo godt gå lidt på opdagelse udenfor haven, tænkte Zuri, og hun begyndte at vandre af sted ned af den lille marksti og kom ned til nabogården. Der lugtede så spændende; Zuri havde næsen helt nede i jorden ... "mmmmmmmmm hvor dejligt". Pludselig hørte hun en mærkelig lyd og kikkede op. Dér, foran hende, stod der et kæmpe monster med store stødtænder og væmmelige gule, vrede øjne og Zuri blev MEGET bange. Men i det samme kom en sort hund løbende hen imod hende. "Du skal ikke være bange", sagde han. "Det er bare Vilde Valde, vores vildsvin. Jeg hedder Kingo. Hvad hedder du?" spurgte han. "Je-je-jeg he-hedder Zuri." svarede Zuri. "Flot navn." sagde Kingo. "Da jeg var lille mødte jeg en hund, med samme navn som dit, ombord på det fly som bragte mig til Danmark."
Zuri møder Kingo
"Neeeeeeeej, er det dig, Kingo. Jeg troede aldrig vi ville se hinanden igen", sagde Zuri. "Jamen - hov. Det ER jo dig, Zuri - jeg kan kende dig på striben på ryggen", sagde Kingo. "Ridgen", rettede Zuri ham. "Nååh, ok ... ridgen", mumlede Kingo. Og så løb de rundt i Kingo's have og han viste Zuri alle de forskellige spændende dyr. Zuri syntes det var enormt sjovt. Men ham Vilde Valde - han var godt nok lidt uhyggelig. Uuuuuha. Bare hun nu ikke drømte noget væmmeligt om Valde i nat.
Pludselig hørte Zuri far kalde i det fjerne. "Åh nej", sagde Zuri, "Jeg må hellere løbe. Jeg er jo en lydig hund, så det går ikke, at jeg bliver her længere." "OK", svarede Kingo, men hvor er jeg dog glad for, at du er flyttet herud til mig. Så har jeg endelig en legekammerat."
Zuri skyndte sig at løbe hjem. "Hvor har du dog været, Zuri? Du må ikke løbe uden for haven", sagde far. "Øv", tænkte Zuri. Men det viste sig ikke at være så slemt. For i Kingo's familie var der en mor, en far, og Hugo - en dreng på Pelle's alder. Så familierne blev rigtig gode venner og Kingo og Zuri legede sammen næsten hver dag. Det var rigtig hyggeligt. Der var også en anden dreng i Kingo's familie, Oskar. Men han var stor og gad ikke lege med hundene. Han var også altid til fodbold eller ude på fisketur med sine kammerater.
Strandturen
En dag pakkede Mor en stor madkurv og far fandt en masse håndklæder frem og en parasol - og en frysetaske, som han fyldte med sodavand og et par øl. Og så kørte hele familien på stranden. Zuri havde ikke været ved stranden før. Det var noget ganske nyt - men det var dejligt at løbe i, det der sand. Zuri nåede ikke at gå mange skridt i det dejlige lune sand, før end hun fik en af sine berømte fliptilfælde. Hun styrtede af sted i sandet i forskellige retninger med lynets hast, som om hun jagtede en hare. Hun havde det skøøøønt!
Mor og far og Pelle grinte af Zuri. De nød at se, når hun rigtigt foldede sig ud. "Man kan lige forestille sig hende løbe af sted i den afrikanske savanne, ik'?", sagde Far. "Jo", svarede mor. "Hun er vel nok en flot, lille adræt hund." Det var godt Zuri ikke hørte det, for hun var ganske aldeles ikke en lille hund. Hun var en stor og flot afrikansk jagthund, snart 1½ år gammel, og ikke bange for noget som helst ... ok da, så næsten ikke bange for noget som helst!
På stranden lå mor og solede sig, mens lille Lise sov i en barnevogn under parasolen. Far og Pelle byggede et stort sandslot og Zuri - hun legede med bølgerne. Når en bølge havde slået ind på stranden og var på vej ud igen, løb hun efter den og straks kom den ind igen efter hende. Hun hoppede tilbage så hun ikke fik våde poter, og så efter den, når den begyndte at gå ud af igen. Det var sjovt. Zuri gravede også et temmelig stort hul. Der lugtede meget interessant lige dér, men hun fandt desværre ikke andet end en gammel mælkekarton og en tom slikpose. ØV!
Pludselig var der noget der kom ned mod Zuri og ramte hende næsten i hovedet. Hun hoppede til den ene side og kikkede op. Dér, på vej op igen, fløj en kæmpe stor havmåge. Den største fugl Zuri nogensinde havde set. "Hvad er du for'n én?", skreg mågen. "E-e-e-en hu-hund", svarede Zuri. "Ha!", skrålede mågen. "Du er da en latterlig lille én". Og så dykkede den ned mod Zuri igen og denne gang ramte dens ene vinge Zuri's øre. Hun bed hurtigt ud efter mågen og fik hevet en lang fjer ud af dens hale. "Av for pokker da!", skreg mågen. "Magen til frækhed ... du er vist en hurtig lille én. Nå ... jeg har ikke tid til at tale med dig mere, din lille tangloppe". Og så fløj den højt op i luften til en masse andre måger. "Ha!", tænkte Zuri "Det har du rigtig godt af." Og så løb hun hen til Mor og viste hende den store halefjer. "Ufff, Zuri. Du kan jo få fuglelopper eller flåter af sådan én", sagde mor. Zuri hang lidt med ørerne, og så løb hun over til Far og Pelle. "Nej, hvor fint", sagde far. "Den kan vi bruge som flagstang til toppen af tårnet." Og så placerede han den midt oppe på det højeste punkt af sandslottet. Zuri blev rigtig stolt.
Mor har heller aldrig haft forstand på alle de gode ting, som Zuri finder udenfor. Ligesom den gang hun fandt en stor padde i haven. Den kunne mor heller ikke li'. "Uha - man kan få vorter af sådan én", havde mor råbt. Men Pelle syntes den var meget interessant. Han havde lagt den ned i en stor syltetøjskrukke med låg på, og så havde han siddet sammen med Zuri og studerede den i laaaaang tid. Da Pelle var blevet lagt i seng den aften, havde far sluppet den stakkels padde fri i baghaven. "Så - lille ven. Løb du tilbage til dine venner." "Quaaarkk!" havde padden sagt. Og så var den forsvundet ind i buskene.
Da de kom hjem fra stranden var de alle meget trætte af al den friske luft. De gik alle tidligt i seng og Zuri - hun sov dejligt og drømte, at hun havde fået nogle store, flotte vinger og var fløjet efter mågen, som i drømmen var meget, meget lille og meget, meget bange for hende. Det var en rigtig god drøm.
Næste gang skal du bl.a. høre om da Zuri og far var ude og gå en rigtig lang tur, og mødte en meget spændende ko.
Du må ha' det godt så længe ... Hej!