|
Klik på et billede ... |
Izimbali, som bliver kaldet Bali til daglig, bor sammen med sin mor og far og to andre "Ridgeback-farvede" hunde, Heyde og Simba, i det nordligste Sjælland. Bali var den mest kontaktsøgende i kuldet. Og i dag er hun stadig meget kontaktsøgende. Heldigvis synes Bali's mor ikke, at det er generende, at hun følger med rundt i huset. Tværtimod! "Det er bare skønt", siger hun. Bali bliver flittigt trænet i lydighed sammen med sine to 4-benede ledsagere. Og hun er god - selv om hun som en sand ridgeback, kun "gider" den samme øvelse 2-3 gange max. Bali - som var den mindste i kuldet - er stadig den kærlige, opmærksomme og frække tøs, som hun var da hun var lille. Alt skal helst gå lynende hurtigt, og andre hunde skal helst have baghjul - en evne som Bali nyder til agility træning. Men, man koster ikke rundt med Bali, og hun er ekspert i at stå i vejen. Og når der nu ikke er ild i pejsen og hun ikke må komme til Afrika, så mener Bali, at det kun er rimligt, at hun skal sove med sin mor og far UNDER den varme dyne! Bali er en utrolig smuk Ridgeback-tæve, med et flot udtryk ... og en meget stolt hund. Hun er absolut et plus for sin race. |