|
Klik på et billede ... |
Uzima, som til dagligt kaldes Zima, bor sammen med sin mor og far og 3 børn udenfor Roskilde på en gård med masser af dyr. Zima hjælper til med en masse ting på gården, f.eks. at passe dyrene. Der er bl.a. en ko og to kalve, en stor gris og en masse kaniner. Og så er der høns, som Zima er rigtig dygtig til at tælle - og hvis der mangler én skal hun nok finde den. Hun er også dygtig til at spise hønsenes foder, selv om hun altså ikke rigtig må! Der er nok at se til på gården, så når dagen er omme sover hun glad og tilfreds på sit tæppe, nogen gange sammen med kattene. Zima har faktisk tre sovetæpper forskellige steder i huset, så hun altid kan være tæt på sin familie, hvor de så end er henne. Og så har hun fået et stort, hvidt ryatæppe, som hun elsker at slæbe rundt på. Hvis de allesammen sidder inde i stuen om aftenen, bugserer Zima ryatæppet ind til de andre, og laver en hule, og dér ligger hun så og har det rigtig rart. Zima er en utrolig smuk og adræt Ridgeback-tæve. Hun er et dejligt og venligt væsen og hun elsker at være sammen med voksne og børn. Selv når der er børnefødselsdag med 25 børn, der render rundt om hende, bevarer hun roen og synes bare det er rigtig dejligt. Zima har gået til hundetræning, da hun var hvalp og unghund og lært at være MEGET lydig og dygtig. |