Rhodesian Ridgeback Avlstæve hos Kennel Hazina - født 24. maj 2018:

Hazinas 8th Halima

Opdateret 15. marts 2021

SIDSTE NYT: Se info om Halima's kuld som forventes sommer 2021...

Velkommen til Halima's webside

Den 24. maj 2018 fødte Naya (Hazinas 6th Funanya By U) sit andet kuld hvalpe hos sine ejere, Heidi og Thomas - et samarbejde mellem dem og kennel Hazinas. Kuldet kalder vi "Hazinas 8th". Og Halima var en af de 7 hvalpe i kuldet. Halima's far er svenske Kandy (Multichampion Maiden's Kalahari Kandy).

HALIMA bor hos Helle og Mikael i Varde med sin halvsøster Adia. De har samme mor. HALIMA er blevet udstillet en del med fine resultater. Hun er kåret som Årets Junior Tæve 2019/2020 og hun har fået flere tildelinger af Champion Kvalitet (CK). Mentalbeskrivelse (UHM) af Halima er udskudt pga. Corona.

Helle fortæller om Halima:

"Halima er en dejlig, venlig RR tæve, som både elsker at give den gas, men som også er stille og rolig alt efter forholdene. Halima har gået til babymotivation, hvalpetræning, ringtræning og rally-lydighed. Hun er utrolig lærenem og vil meget gerne samarbejde. Hun er en meget kærlig familiehund, som gerne vil være, hvor vi er. Hun elsker at opholde sig udenfor fra tidligt forår, men også at ligge foran brændeovnen, når det er koldt. Hun kan tage nogle vilde løbeture sammen med storesøster Adia på marken og hvor musejagt også er et hit. Da Adia havde hvalpe i efteråret, var hun en fantastisk omsorgsfuld legetante for hvalpene. Hun elsker at komme på plejehjemsbesøg, hvor hun her udviser stor forsigtighed overfor de ældre. Og så er hun ligeglad med nytårsaften."

Halima's data:

Navn: Hazinas 8th Halima

Født:

24. may 2018

Far:

MULTICH INTCH SEVCH Maiden's Kalahari Kandy

Mor:

Hazinas 6th Funanya by U

Højde:

65 cm

Vægt:

35 kg

Pelsfarve:

Rød hvede

Bid:

Fuldtalligt og korrekt saksebid

HD 1) A/A (Fri)
AD 1) 0/0 (Fri)
OCD 1) Fri
JME 2) Fri (ej bærer)
DM 3) Fri (ej bærer)
Hæmofili B 4) Fri (ej bærer)
B-Locus 5) B/B (ej bærer af brunnæse varianten)
D-Locus 6) D/D (ej bærer af fejlfarve - blå/grå)
Ridge 7) R/r - (heterozygot)

Temperament:

Halima er en dejlig, venlig ung tæve, hvis aktivitetsniveau og jagtgen ligger lidt over middel. Hun er en fantastisk god familiehund og rigtig glad for at møde voksne, børn og andre hunde. Hun har en fin afreaktion og vi ser hun bærer med sig det venlige, dejlige gemyt, som hendes mor, og morbrødre og mostre alle er kendt for (Hazinas 6th-kuldet).

Dermoid Sinus:

Halima kommer fra et Dermoid Sinus frit kuld.

1)
Røntgenundersøgelse for dysplasi i hofter, albuer og skuldre.
2)
JME = Juvenile Myoclonic Epilepsy - en form for epilepsi, som rammer især unge hunde.
3)
DM = Degenerative Myelopathy - en ryglidelse, der lammer bagparten. Den kommer først i udbrud ved ca. 7-8 års alderen.
4)
Hæmofili B er en blodsygdom som ikke kan kureres, derfor er det vigtigt at screene vores avshunde, så vi undgår sygdommen.
5)
Test for brunnæse variant. (Hvis begge forældre er bærer af genet (B/b), kan der komme hvalpe som er brunnæse variant (dvs. ingen sort pigment i hud eller pels). Er én af forældrene B/B, kan der ikke komme brunnæser, selv om partneren er B/b eller selv en brunnæse variant (b/b), da sort er dominant.
6)
Test for fejlfarve (blålig/grålig pels). Vi har i mange år kunnet teste for Dilute D, og derfor er det meget sjældent, at vi ser RR-kuld med fejlfarve.
7)
Test for ridgeløsgenet. (R/R = giver hvalpe med ridge. R/r = bærer genet for ridgeløs - hvis begge forældre er R/r siger statestikken at 1/4-del af hvalpene er ridgeløse, men i praksis kan det gå begge veje).

Halima's stamtavle - 5 generationer:

Klik her for at se stamtavlen som pdf

Halima's søskende:

Halima har 2 søstre og 4 brødre. Her er en præsentation af hele kuldet, knap 8 uger gamle:

(klik på billederne for større gengivelse)

Voksen:

 

Tilbage til startsiden

Værd at nævne:

På den årlige udstilling i forbindelse med Ridgeback-dagene 2018 vandt Halima i Babyklasse tæver, og bagefter vandt hun over bedste baby han og blev Bedste Baby med pokal og fin roset:

Og på udstillingen i forbindelse med Ridgeback-dagene 2020 blev hun kåret som Årets Bedste Junior Tæve for sin fine præstation i klubbens udstillingsår 2019/2020:

FOTOGALLERI:

(klik på fotos for større gengivelse)
 

Baby:

Junior:

Voksen:

     

Copyright © Hazinas 2021 - All rights reserved.